Danmark endte uden medaljer ved bane-EM 2023
Tyskland blev bedste nation ved det netop afvikle bane-EM i schweiziske Grenchen. I alt 13 medaljer scorede tyske ryttere heraf syv af guld i de 22 discipliner, der blev afviklet. Som altid dominerede tyskere kvindernes sprintdiscipliner. Storbritannien blev næstbedste nation med tolv medaljer. Derefter fulgte Frankrig med elleve medaljer, Holland, der dominerede herrernes sprintdiscipliner med ti af slagsen og Italien med syv medaljer. Blot ti nationer hentede medaljer heriblandt Norge, da Anita Stenberg vandt pointløbet.
Bedste danske placering stod 4000 meter holdet for med fjerdepladsen. Julie Leth og Amalie Dideriksen blev nr. fem i parløb, mens Dideriksen blev nr. fire i omnium.
Næste bane-EM skal finde sted den 14. til 18. februar 2024 i Apeldoorn, Holland.