Danmark helt suveræn i EM-medaljetabellen efter tre døgn
Efter tre løbsdage og ni discipliner er Danmark fortsat sikkert i front af medaljetabellen ved landevejs-EM i Herning.
Hele otte medaljer giver en suveræn førsteplads til det danske landshold. Ti nationer har fået medaljer. Der resterer endnu fire discipliner.
Fredag blev det altså en guld i U23 landevejsløbet til Pernille Mathiesen, der dermed er dobbelt europamester og sølv til Emma Norsgaard i U19 landevejsløbet. Hos U19 herrerne blev det til en fjerdeplads ved Oliver Frederiksen.
Lørdag skal der køres to landevejsløb. Klokken 9:00 starter U23 herrerne, der skal ud på 160,8 kilometer, og derefter skal de bedste europæiske kvinderyttere køre 120,6 kilometer.
Medaljetabellen ved EM-landevej efter 3 døgn:
Danmark 3–4-1
Italien 2-1-1
Holland 2-0-1
Belgien 1-1-1
Norge 1-2-0
Polen 0-1-0
Tyskland 0-0-2
Frankrig 0-0-1
Irland 0-0-1
Storbritannien 0-0-1