Danmark ikke med i herre elite ved EM-landevej
Når der fra den 24. august afvikles EM i Plouay, Frankrig bliver der ikke dansk deltagelse hos herre elite. Det forklarer landstræner Anders Lund til TV2. Beslutningen bunder i manglende økonomi og en sammepresset kalender.
Ved sidste års EM blev det til sølv for Kasper Asgreen i enkeltstarten. Asgreen forventes dog at skulle køre Tour de France fra den 29. august (Husk at få købt bogen De Danske Tour de France helte her.).
Danmark deltager dog i U19, U23 og kvinde elite.
Til U23 herre er udtaget: Andreas Lorentz Krohn (Riwal Readynez Cycling Team), Morten Hulgaard (Uno-X Pro Cycling Team), Mads Østergaard Kristensen (ColoQuick), Anton Charmig (ColoQuick), Axel Bech Skot-Hansen (ColoQuick) og Frederik Irgens Jensen (BHS-PL Beton Bornholm).
De øvrige hold udtages i den nærmeste fremtid.