Danmark rykker frem i U23 Nations Cup
Efter lørdagens ZLM Tour i Holland er Danmark rykket fra en placering som nr. syv til en fjerdeplads i den internationale cykelunions U23 Nations Cup.
Det danske U23 landshold fik Rasmus Bøgh Wallin på femtepladsen, Mikkel Bjerg på tiendepladsen og Morten Hulgaard på 13. pladsen i det hollandske løb. Britiske Christopher Lawless vandt ZLM Tour.
Tidligere er kørt Gent-Wevelgem og Flandern Rundt som en del af U23 Cup’en. Frankrig fører med 43 point, Storbritannien er nr. to med 40 point, Belgien nr. tre med 34 point og Danmark nr. fire med 29 point. Nr. fem er Holland med 28 point. Næste afdelinger er det italienske Coppa Citta Di Offida den 1. maj. Siden følger det tjekkiske Gran Prix Priessnitt den 1. til 4. juni og til august Tour de L’Avenir.
I 2016 blev Danmark nr. 8 i UCIs U23 Nations Cup. I 2015 nr. tre, i 2014 nr. 8, i 2013 nr. 12, i 2012 nr. 14, i 2011 nr. tre og i 2010 nr. 8.