Danmark udbyggede torsdag føringen i medaljetabellen ved EM i Herning. Se stillingen
Danmark er suverænt i spidsen af medaljetabellen ved europamesterskaberne i landevejscykling i Herning. Hele seks medaljer er Danmark noteret for, og er eneste nation, der har vundet to mesterskaber ud af de seks, der er kørt om!
Onsdag blev det til guld og sølv i U23 enkeltstarten ved Kasper Asgreen og Mikkel Bjerg, hvor det blev til fransk bronze ved Corentin Ermenault.
I herreelite blev det til en syvendeplads for Martin Toft Madsen og en 18. plads til Mads Würtz Schmidt. Guldet gik til belgiske Victor Campenaerts, polske Maciej Bodnar vandt sølv, mens irske Ryan Mullen blev nr. tre.
I damernes enkeltstart blev Julie Leth bedste dansker som nr. 10. Hollandske Ellen Van Dijk var suveræn. Sølv til belgiske Ann-Sophie Duyck og bronze til hollandske Anna Van Der Breggen.
18 medaljer er uddelt. Danske ryttere har modtaget seks af disse. Ni nationer har vundet medaljer.
Medaljetabel efter 2. dag ved landevejs-EM 2017:
Danmark 2-3-1
Belgien 1-1-1
Italien 1-1-0
Holland 1-0-1
Norge 1-0-0
Polen 0-1-0
Tyskland 0-0-1
Frankrig 0-0-1
Irland 0-0-1