Danmarks ældste cykelløb vil på WorldTour’en
Lørdag en 16. juni afvikler Cykling Odense og Riwal CeramicSpeed årets udgave af Fyen Rundt. Udgave nr. 108 af Danmarks ældste cykelløb.
Løbet er er historisk, da det er i den højeste kategori hos den internationale cykelunion (UCI) nogensinde, nemlig kategori UCI 1.1. Men løbet har endnu større ambitioner. Arrangørerne drømme nemlig om status som WorldTour løb.
“Ja det er store ord, men vi tænker at der skal være noget at stræbe efter”, skriver løbet i en pressemeddelelse. Sponsoren TOGT Ejendomsudvikler har gjort det muligt at få store teams som Trek-Segrefredo og Sport Vlaanderen – Baloise til start i 2018-udgaven. Også de fire danske continentale teams er naturligvis til start. Desuden er norske Uno-X Norwegian Development, Team Vlasman samt det danske og det svenske landshold på startlisten. Desuden venter arrangørerne på et senere tidspunkt at kunne offentliggøre endnu flere spændende deltagere.