Danmarks bedste banesprintere på UCI-skole i Aigle
I den kommende tid opholder Danmarks to bedste banesprintere, Wiliam Rimkratt-Milkowski og Jakob Joensen, begge fra DBC, sig på den internationale cykelunions sprinterskole i schweiziske Aigle. De to er danske mestre i henholdsvis elite og U19, og har ambitioner om fortsat udvikling.
På skolen i Aigle, hvor Rimkratt-Milkowski skal være i seks uger og Joensen i hele fem og en halv måned, trænes de to blandt andre af den franske tidligere verdensmester i keirin Frédéric Magné
Et af de store mål for de to sprintere er årets europamesterskaber, hvor Joensen skal deltage i U19- og Rimkratt-Milkowski i U23-klassen. EM for henholdsvis U19 og U23 skal afvikles den 18. til 23. juli i portugisiske Anadia. U19 VM skal umiddelbart afvikles den 23. til 27. august i kinesiske Shenyang og ligeledes en mulighed for Jakob Joensen.