Danmarks Cykle Unions sportschef fratræder til august 2025
Danmarks Cykle Unions sportschef, Morten Bennekou, fratræder sin stilling til august 2025, når VM i BMX er afholdt i København.
Morten Bennekou startede sin karriere i Danmarks Cykle Union som landstræner. Fra 2003 til 2008 var Bennekou U19-landstræner. Fra 2009 – 2015 var han U23 landstræner og talentchef i Danmarks Cykle Union. Fra 2016 – 2018 var Morten Bennekou ansat som træner, coach og sportsdirektør på det hollandsk/tyske World Tour-hold Team Sunweb. Herefter kom han i 2019 tilbage til Danmarks Cykle Union i sin nuværende rolle.
Bennekou afløste Lars Bonde, der stoppede som sportschef i DCU efter OL 2016 i Rio. Han havde været sportschef siden 2008. Før ham var Jesper Worre sportschef.