Dansk bronze i parløb ved VM i Pruszkow
Det danske par, Amalie Dideriksen/Julie Leth, vandt bronze i parløbet ved bane-.VM i polske Pruszkow.
Guldet gik til hollænderne Kirsten Wild/Amy Pieters, der i de tolv indlagte spurter, scorede i alt 33 point. Australienerne Georgia Baker/Amy Cure blev nr. to med 31 point.
Danskerne sikrede sig bronzen ved at vinde sidste spurt, der gav 10 point, og dermed ende på 24 point. Danskerne vandt også næstsidste spurt. Dideriksen/Leth blev nr. to i anden- og fjerde spurt, men hentede også point i syvende og niende spurt.
Nr. fire blev briterne Neah Evans/Elinor Barker med 15 point
Foto: Jesper Skovbølle