Internationalt landevej

Dansk femteplads i Schweiz

Danske Anders Foldager fra Team Jayco AlUla blev fredag nr. fem i det schweiziske GP Kanton Aargau.

Maxim Van Gils fra Lotto Dstny sejrede. Der blev kørt over 173 km med to stigninger på den afsluttende rundstrækning.

Løbet blev kørt i udgave nr 60. Ingen danskere har nogensinde vundet det schweiziske løb. Andreas Kron blev nr. tre i 2022, Jakob Piil nr. tre i 2001 og Bjarne Riis nr. tre i 1996.

22-årige Foldager kører sin første sæson på World Tour’en.  Han har tidligere kørt to sæsoner på Biesse-Carrera teamet. Sidste år vandt han etaper i både Tour de l’Avenir og Giro Next Generation.

Results powered by FirstCycling.com