Dansk Landevej

Dansk profil skifter team

En af de stærkeste ryttere på den hjemlige scene, Daniel Stampe, skifter næste år fra Airtox Carl Ras til BHS – PL Beton Bornholm.

“Vi har været på jagt efter Stampe i en del år, og har altid beundret hans måde at køre cykelløb på. Stampe kan selv vinde cykelløb i nærmest alt terræn – og gør det ofte, og så får han samtidig sine holdkammerater til at blomstre”, siger sportschef på Bornholm-teamet Jesper Andreasen.

“Jeg har valgt BHS-PL Beton Bornholm fordi jeg havde brug for nye rammer at præstere i. Jeg har fået fuld opbakning til dette, og derfor er valget faldet på BHS-PL Beton og jeg glæder mig virkelig til samarbejdet! Personligt skal se om jeg kan lægge endnu et niveau mere på, og håber, at kunne skabe et topresultat i et større løb, som på sigt kan bringe mig videre til et professionelt hold. For holdet håber jeg på, at vi som kollektiv kan være toneangivende på den danske scene, samt at vi kan sidde med flere ryttere i UCI finalerne, når de skal afgøres”, forklarer Daniel Stampe.