BaneTopartikler

Dansk superpar med i Rotterdams 6-dagesløb

Det bliver med et dansk superpar i feltet, når der den 3. til 8. januar skal køre 6-dagesløb i Rotterdam.

Parret bliver den olympiske mester i omnium fra 2012 og to gange vinder af 6-dagesløbet i Ballerup Lasse Norman samt tidligere europamester i pointløb Niklas Larsen. Begge rytter var også en del af bronzevinderne i holdforfølgelse ved OL i Rio 2016.

Ingen danskere har nogensinde vundet 6-dagesløbet i Rotterdam, men Michael Mørkøv/Alex Rasmussen blev i 2015 nr. to. En placering som Lasse Norman/Jesper Mørkøv gentog i 2017. Desuden blev Jimmi Madsen/Jakob Piil i 2005 nr. tre og tilbage i 1984 blev Gert Frank og Hans Henrik Ørsted nr. fire. Gert Frank er også noteret for en andenplads fra 1983 med hollandske Jan Raas.