Bane

Danske ryttere markerer sig fortsat i U17 løbet i Berlin

Fredag har U17 rytterne kørt tredje og fjerde afdeling af omniumløbet i forbindelse med 6-dagesløbet i Berlin.

Tredje afdeling blev kørt som et traditionelt pointløb, og her lykkedes det Luis Carl Jørgensen at tage en omgang sammen med løbets førende rytter fra det østrigske landshold. Det rakte til en flot andenplads på etapen for danskeren.

Fjerde afdeling var et såkaldt dansk pointløb, hvor der gives flere og flere point i spurterne, jo længere hen i løbet man kommer. Her sluttede Frederik Erringsø på tredjepladsen.

Tusnelda Svanholmer gjorde sig flot bemærket, idet hun på begge etaper fik kørt sig til point.

Samlet er Luis Carl Jørgensen tredjepladsen mens Frederik Erringsøe indtager løbets fjerdeplads.

Lørdag afsluttes løbet med to etaper. Sidste og afgørende etape køres som et udskilningsløb.

 

IMG_2714