Danske talenter klar til Bilka 6-dagesløbet
For andet år i træk skal to af dansk cykelsports store talenter, Andreas Kron og Andreas Stokbro, kører sammen ved Bilka 6-dagesløbet i Ballerup Super Arena.
Det danske Riwal-Readynez team er fra 2019 blevet Prokontinental hos den internationale cykelunion. Dermed kan Andreas Kron og Andreas Stokbro kalde sig for professionelle cykelryttere. En fortjent titel for to af dansk cykelsport store talenter.
Kron nåede tidligere i år, at blive nr. fire i U23 udgaven af klassiske Gent-Wevelgem, men har desværre fået ødelagt en del af sæsonen grundet en skade. Som junior imponerede han med samlede sejr i Keizers der Juniors i Belgien, og GP Patton i Luxembourg, og i 2017 blev han nr. fire i U23-udgaven af Eschborn-Frankfurt.
Stokbro har haft et godt 2018 med andenpladser samlet i Danmarks Cykle Unions elite Cup og Lillehammer GP, en femteplads til DM samt en række øvrige topplaceringer på etaper i blandt andet PostNord Danmark Rundt og Tour de l’Avenir..
“Vi glæder os helt vildt. Bilka 6-dagesløbet i Ballerup er noget helt specielt for os danskere. Stemningen er fantastisk, og det er fedt at mærke at publikum holder øje med os”, lyder det fra Andreas Kron.
Sidste år blev de to unge danske ryttere, der i 2010 vandt Mini 6-dagesløbet i Ballerup, imponerende nr. otte i Bilka 6-dagesløbet. I 2017 kørte Stokbro sammen med Frederik Schwartz. De to blev nr. 14.
De to unge danskere skal køre som par nr. 15 med Bilka Princip som sponsor.
Bilka 6-dagesløbet 2019 skal afvikles den 31. januar til 5. februar. Billetsalget er godt i gang via Sweetdeal.dk.
Husk at få opdateret din viden om 6-dagesløb. Bestil den nye bog, 6-dagesløb, her.
Foto: Jesper Skovbølle