Dansker missede EM-medalje i sidste spurt
Danske Carl-Frederik Bevort kørte et flot omnium ved U19 EM i italienske Fiorenzuola.
I det afgørende pointløb kørte danskeren sig i den sidste halvdel af løbet frem i medaljekampen, men inden den sidste spurt skød franske Eddy Le Huitouze sig frem, vandt de ti point og fortrængte dermed danskeren til fjerdepladsen.
Hollandske Loe Van Belle vandt foran tyske Tim Teutenberg.
I U23 omnium blev Marckus Njor nr. 15.