BaneTopartikler

Dansker vil forsøge at slå time verdensrekorden den 26. juli!

Danske Martin Toft Madsen slog i januar den danske timerekord ved at køre 52.323 meter i Ballerup Super Arena. Dette var en forbedring af Mikkel Bjergs rekord på 52.311 meter.

Efterfølgende proklamerede Toft Madsen, at han vil gå efter verdensrekorden. Denne lyder på 54.526 meter, og indehaves af britiske Sir Bradley Wiggins. Og en række test viser, at dette skulle være muligt for danskeren at slå brittens rekordtid. Nu har Toft Madsen offentliggjort at rekordforsøget skal foregå den 26. juli  i Aguascalientes, Mexico, hvor der er de optimale forhold mellem tynd luft og en tilpas hurtig bane.

Eneste dansker der har haft den absolutte timerekord er Ole Ritter, der i 1968 kørte 48.653 meter. En tid der siden blev slået af Eddy Merckx.