Danskere fik testet sig på højt niveau i Grenoble
Danske Anders Fynbo/Arne Birkemose har de seneste dage fået testet sig af på højt niveau i 4 Jours des Grenoble løbet. Det danske par markerede sig flot i flere af de indlagte konkurrencer over de fire dage.
Franske Morgan Kneisky/Kevin Vauquelin vandt suverænt løbet samlet to omgange foran schweizerne Tristan Marguet/Simon Vitzthum og efter tyskerne Schmieldel/Augenstein fik en bonusomgang slutede de som nr. tre. Det danske par endte på ottendepladsen samlet, syv omgange efter franskmændene.
“Et super fedt løb at være en del af, og vi er rigtig glade for vores kørsel i parløbene og især i UCI parløbet på førstedagen. Vi fik testet os af igen på øverste niveau og vi synes ikke det ser helt tosset ud, i forholdet til de løb der kommer senere på vinteren”, forklarer Anders Fynbo til CyclingWorld.dk.