Bane

DBCs 3-dagesløb som god VM-optakt?

Årets bane-VM afvikles i Berlin den 26. februar til 1. marts. Altså en tidligere termin end VM har været placeret de seneste år.

Den 7. til 9. februar afvikler DBC historiens første 3-dagesløb i Ballerup Super Arena. Et 3-dagesløb der kan fungere som en perfekt del af et optaktsprogram for VM-ryttere. DBC melder ihvertfald til CyclingWorld.dk, at de er i dialog med en række spændende ryttere, der overvejer at bruge løbet i Ballerup som optakt til netop VM i den tyske hovedstad.

Der skal køres den 7. til 9. februar med elite felter for herrer, damer, et talentløb, et Miniløb samt for sprintere.

Du kan allerede nu bestille din billet til 3-dagesløbet. Læs mere om dette på dette link.