De første danske ryttere er udtaget til VM i landevejscykling
Danmarks Cykle Unions cheflandstræner Anders Lund har udtaget de første herreeliteryttere til årets VM i landevejscykling, som finder sted i Zürich. To ryttere er udtaget til enkeltstarten, og halvdelen af det hold, der skal køre linjeløbet, er forhåndsudtaget.
Mattias Skjelmose, Mads Pedersen, Michael Valgren og Magnus Cort er udtaget. Desuden er Mikkel Bjerg og Kasper Algreen udtaget til enkeltstarten.
Danmark har mulighed for at stille med i alt otte ryttere til linjeløbet. De resterende fire pladser vil blive besat i september.
Enkeltstarten køres 22. september, og linjeløbet køres den 29. september.