Den attraktive Grand Depart
Starten på Tour de France eller blot Grand Depart er en attraktiv begivenhed, som mange regioner i Frankrig og Frankrigs nabolande byder ind på. Prisen der skal betales til Tour de France arrangørerne er høj, men den verdensomspændende omtale af det franske etapeløb giver også enorm værdifuld branding.
Et dansk projekt støttet af regeringen, regionerne, kommunerne og en række private interessenter har budt på at få Grand Depart til Danmark. Prisen for dette er omkring 90 millioner kroner.
Næste år skal Tour de France indledes i belgiske Bruxelles. I 2020 skal der startes i Nice. Danmark er et emne til Tour de France starten i 2021.
De seneste 20 år er Tour de France blevet indledt i både Tyskland, Holland, Belgien, Storbritannien, Luxembourg og irland. Men ikke i land der ligge så lang væk fra Frankrig som Danmark gør. Logistikken for holdene og behovet for en hviledag tidligt i løbet er de største forhindringer for at en dansk Tour-start kan blive en realitet.
Der er lagt op til at der skal køres tre etaper i Danmark. En enkeltstart i København, en etape fra Roskilde til Odense over Storebælt samt en etape fra Vejle til Sønderborg.