Det danske 4000 meter hold klar til finalen i Cairo
Det danske 4000 meter har kørt sig i finalen i holdforfølgelse ved Nations Cup afdelingen i Cairo, Egypten.
Danmark, der havde bedste tid i kvalifikationen (3:56.619 min), kørte mod Storbritannien, og kom rundt over de 4000 meter i tiden 3:53,908 min. I finalen skal danskerne, Rasmus Lund, Tobias Aagaard, Robin Skivild og Carl-Frederik Bevort, møde Frankrig, der med 3:52,952 havde bedste tid i første runde.
New Zealand og Tyskland skal mødes i kampen om bronzemedaljen.
Finalen er senere onsdag.