Det danske landshold med fire World Tour-ryttere og den danske mester til PostNord Danmark Rundt
Fra 14.-18. august, når der igen køres PostNord Danmark Rundt, trækker en blanding af U23-ryttere og World Tour-ryttere i landsholdstøjet. Blandt deltagerne er blandt andre danmarksmester i linjeløb Rasmus Søjberg Pedersen, der kan vise sin flotte dannebrogstrikot frem i landsholdsregi. Også hele fire WorldTour ryttere er med på holdet. Cheflandstræner Anders Lund har udtaget følgende ryttere:
Casper Pedersen (Soudal Quick-Step)
Anders Foldager (Team Jayco AlUla)
Johan Price Pejtersen (Bahrain Victorious)
Mathias Norsgaard (Movistar Team)
Rasmus Søjberg Pedersen (Decathlon AG2R La Mondiale Development Team)
Kasper Andersen (Hagens Berman Jayco)
Adam Holm Jørgensen (Hagens Berman Jayco)
Holdet må betegnes som det bedste i mange år, og med store tempokvaliteter blandt rytterne kan det blive en yderst interessant første etape, som er en holdtidskørsel. Det er et landshold, der kan blande sig i toppen af etapeløbet, og også være en kandidat til den samlede sejr.