Nyheder

Ekstraordinær kongres på vej i Danmark Cykle Union

CyclingWorld.dk erfarer, og DR skriver, at der i den nærmeste fremtid vil blive afholdt en ekstraordinær kongres i Danmarks Cykle Union. Grunden til dette er en længerevarende konflikt mellem bestyrelsesmedlem Bo Belhage og den øvrige bestyrelse.

I en skrivelse fra DCUs bestyrelse til DCUs repræsentantskab fremgår det, at de øvrige bestyrelsesmedlemmer ikke ser sig selv i stand til at fortsætte samarbejdet med Bo Belhage. Belhage har i en længere periode været kritisk overfor beslutninger taget i DCUs bestyrelse og hos unionens formand Henrik Jess Jensen.

Derfor er der lagt op til en kongres, hvor der skal vælges ny bestyrelse.

Desuden er Bo Belhage også en del af en kritik rettet mod styringen af økonomien i DCUs Sjælland distrikt.