Bane

EM-sølv til Lasse Norman i omnium

Danske Lasse Norman vandt fredag sølv ved EM i omnium i hollandske Apeldoorn.

Lasse Norman scorede 162 point. Franske Benjamin Thomas vandt med 173 point. Norman blev nr. fire i scratch, nr. to i temporace og nr. otte i udskilning. I pointløbet kørte danskeren sig fra en fjerde- til andenplads.

Hos kvinderne blev Amalie Dideriksen nr. seks med 100 point. Hollandske Kirsten Wild vandt med 116 point.