Emma Norsgaard bedste U23-rytter på World Tour’en
Den danske mester og Movistar-rytter Emma Norsgaard er efter andenpladsen torsdag i Classic Brugge De Panne, den fjerde andenplads for den 21-årige rytter i 2021, nu også bedste U23-rytter på den internationale cykelunions World Tour.
Australske Grace Brown fra Team BikeExchange vandt løbet efter et angreb i slutfasen syv sekunder foran Norsgaard, der altså var hurigst i spurten om den næsthøjeste plads på podet. Belgiske Jolien D’Horre fra SD Worx blev nr. tre. Blot 13 ryttere sad i frontgruppen.
“I starten var det faktisk ikke så hårdt, men da de små omgange startede var det fuld gas. Jeg kan godt lidt disse slags løb med vind og høj fart, og så er alle trætte til sidst”, forklarede Emma Norsgaard blandt andet efterfølgende. “Hun var super stærk og jeg kan kun lykønske hende”, sagde danskeren om dagens vinder. “Jeg har ikke vundet endnu, og vil gerne have den sejr for at jeg kan se året som mit endelige gennembrud”.
Julie Leth fra Ceratizit-WNT blev nr. ti.