Flemming Kirkegaards blog: Er professionel cykling blevet motion?

Efter gårsdagens aflyste etape i PostNord Danmark rundt, må man spørge sig selv om følgende;

Hvad i alverden er det, der foregår ?

En etape som aflyses af ryttere og sportsdirektører i et professionelt cykelmiljø er jo helt uhørt!

Selvom det altid er meget lettere at stå på sidelinjen og komme med alle mulige meninger så er der ingen tvivl om, at en aflysning af en etape, hvor vejret bød på stærk vind med vindstød af stormende kuling , er en kontroversiel beslutning.

Der er kørt cykelløb i Danmark i over hundrede år – rigtig mange af dem i endog kraftigt blæsevejr, nogle i snevejr – uden aflysninger .

Hvis jeg havde været sponsor eller chef i det løb, så havde jeg henholdt mig til at et cykelløb køres uanset om det blæser eller regner.

Spørger man for meget til om nu rytterne har lyst til at køre, ja hvilket svar man mon så får, når vejret er rigtig livligt? Der er ikke mange, der bliver gejlet op af sådan et vejr, slet ikke kort tid før VM med udsigten til kulde og blæst. Risikoen for forkølelse, styrt osv øges markant.

Derfor vil enhver sportsdirektør tage hensyn til sine folk, rytterne vil, hvis de får lov at vælge, naturligvis vælge den mest fordelagtige løsning med henblik på det forestående VM – dermed også lagt i kortene at PostNord Damnark Rundt måske mere bærer præg af et træningsløb for mange.

Men dette bør bestemt ikke komme arrangøren til last – en arrangør af et professionelt cykelløb skal sørge for at rytterne leverer varen og give dem en opsang, hvis de ikke gør det

Tidligere arrangører af diverse professionelle cykelevents herhjemme har før i tiden måttet tale med store bogstaver, men har samtidig fjernet enhver tvivl om hvem der bestemte over afviklingen af løbet.

Sponsorerne betaler for en vare og de forventer at løbsdirektøren sørger for at varen bliver leveret – og når man som sponsor betaler i dyre domme for en vare i et etapeløb og den så ikke bliver leveret, så skal der dælme komme nogen gode forklaringer for at få en sponsor til at komme igen året efter.

Det bør ISÆR rytterne tænke på, for det er dem de i sidste ende lever af.

I et professionelt cykelløb bestemmer løbsdirektøren (eller rettere , han BURDE gøre det ),- og i forbindelse med vejrliget forleden, må han have krummet tæer, når han så en stor del af rytterne stå til start med højprofil carbon hjul i dansk kuling blæst.

Det giver sig selv på forhånd, at man ikke kan styre cyklerne i et felt med det udstyr – alligevel stiller dem der har valgt at køre med det udstyr sig alligevel op og piver over, at det er for farligt og aflyser ovenikøbet selv etapen med henvisning til en paragraf omkring sikkerhed, som de selv er med til at forværre.

.

Jeg kan nævne de første 25 eksempler på værre forhold, hvor der IKKE er aflyst cykelløb, og er vi nu nået til et punkt, hvor sportsdirektørerne og rytterne kan bestemme over løbsledelsen? Så er bunden nået.

En gradbøjning omkring hvad der defineres som “sikkerhed” for rytterne kan nu pludselig gradbøjes i det uendelige når rytterne selv får lov.

Det kan f eks være at man ikke længere vil køre Paris-Roubaix i regnvejr, for det er jo farligt.

Nedkørsler fra bjerge i regnvejr er farligt

Sidevindskørsel i Gent – Wevelgen er farligt

Hvem bestemmer hvor grænsen går?

Men sjovt nok bliver disse løb ikke aflyst.

Hvorfor mon ikke?

Gårsdagens udfald siger med andre ord også en del om den status som PostNord Danmark Rundt har blandt rytterne og lederne på de forskellige hold.

Indstillingen er en skam overfor publikum og for sponsorerne – og der er ingen tvivl om at den fremgangsmåde, der er for at aflyse et cykelløb bør tages op til revision.

Den person der arrangerer cykelløbet, d.v.s. løbsdirektøren, han bør bestemme, om der skal leges børnehave eller køres cykelløb og han bør huske på at en professionel cykelrytter er ansat til at levere en vare på en cykel som han bliver godt betalt for og at professionel cykling, i hårdhed, bør være flere klasser over f eks håndbold, lerdueskydning og curling.

Sådan har det altid været i professionel cykelsport og stormer det, så må man køre med normale 32 egers hjul så man ikke blæser af vejen – hvis man bliver sat til at køre.

Gent – Vewelgehm blev for nogle år tilbage afviklet i regn og regulær storm. Her blæste rytterne i grøften i sidevinden. Og løbet blev et uforglemmeligt herrevæddelæb. Dem der ikke kunne klare mosten kunne stå af og køre hjem. Der var ingen – INGEN – af rytterne i toppen der pev.

Husk på at det er de ekstreme dage og etaper og løb der altid huskes og er det som gør at folk beundrer professionelle cykelryttere

Der er ingen der beundrer en flok tøsedrenge.

PostNord Danmark Rundt har virkelig fået et seriøst skud for boven, og det er utrolig synd for alle de dygtige mennesker der arbejder med løbet – lad os håbe at indstillingen ændrer sig i fremtiden , ellers kan professionel cykling godt pakke sammen.

—

OBS! Indlægget er udtryk for bloggerens egne holdninger ikke nødvendigvis CyclingWorlds holdninger. Redaktionen er naturligvis bekendte med UCIs “Extreme weather protocol”.