Internationalt landevejTopartikler

Få allerede nu gode odds på vinderen af årets Tour de France

Cykelsæsonen er godt i gang. Vi har netop fået afviklet forårets to største etapeløb. Det spanske stortalent Marc Soler vandt Paris-Nice, mens tidligere verdensmester Michal Kwiatkowski sejrede i Tirreno Adriatico, hvor danske Mads Pedersen imponerede med en rigtig flot enkeltstart. I lørdags blev monumentet Milano-Sanremo kørt i udgave nr. 109. Løbet blev en kæmpe triumf for den lokale helt Vinzenco Nibali.

Årets Tour de France indledes først den 7. juli, så meget kan ske inden. Men allerede nu tilbyder de forskellige spiludbydere odds på hvem, der vinder Tour de France nr. 105.

Hvem vinder Tour de France 2018?
Der er stadig usikkerhed om, hvorvidt Chris Froome kommer til at stille til start ved årets Tour de France, som følge af hans positive dopingprøve i sidste års Vuelta a Espana. Derfor har bookmakeren bet365 også valgt at udelade ham fra deres odds over, hvem der kan gå hen og vinder årets Tour.

I stedet er det Froomes tidligere holdkammerat Richie Porte, der er favorit til at vinde hos spiludbyderen. Australske Porte var også godt med i Touren sidste år, indtil han styrtede på en af de sidste etaper, hvor også Jakob Fuglsang fik en defekt, der endegyldigt stoppede hans chancer for at vinde Tour de France.

Richie Porte er dog forlængst kommer sig over styrtet, og BMC-rytteren har meldt sig klar til årets Tour. I øjeblikket står Richie Porte som pæn favorit til odds 3.00 hos bet365, mens anden favoritten er den evige 2’er Nairo Quintana. Colombianeren har været næststørste favorit i Touren de sidste mange år, men det er stadig ikke lykkedes ham at ende på toppen af podiet. Tror man på Movistar-rytteren i år, så giver det lige nu indsatsten 4.00 gange igen.

Hollandske Tom Dumoulin der sidste år vandt Giro D’Italia er også med i favoritfeltet. Team SunWeb rytteren står til odds 5.00 for en Tour-sejr. Spanske Mikel Landa, der er skiftet fra Team sky til spanske Movistar står til odds 7.00, mens Vincenzo Nibali giver odds 9.00.

news_idnews845_photo_1497200553

Kan Jakob Fuglsang vinde?

I sidste års Tour de France var der visse udfordringer på Astana teamet, da både danske Jakob Fuglsang og italienske Fabio Aru kørte klassementet. Dette var ikke optimalt for nogen af rytterne. I år er Aru skiftet til UAE-Team Emirates, hvilket kan give mere plads til den danske etapeløbsstjerne.

Fuglsang vandt sidste år optaksløbet Criterium Du Dauphine, hvilket betød, at han pludselig var en kandidat til at drille de helt store favoritter i Tour de France. Fuglsang er netop blevet nr. 14 i Paris-Nice efter lidt uheld. Men tiltroen til danskeren er fortsat stor hos bookmakerne.Fuglsang giver i skrivende stund odds 26.00 gange indsatsen. Det er lige præcis nok til, at bookmakerne vurderer ham som værende 10. største favorit til at vinde Touren, og hvis han holder det, så er der plads til Jakob Fuglsang i Top 10.