Fakta om den danske Tour de France start
Torsdag aften er det endeligt faldet på plads, at der i 2021 både er Tour de France og EM i fodbold i København. Udfordringer om blandt andet en fanzone i København er løst.
Der skal sandsynligvis spilles EM-kampe i Parken i København den 13., 18., 22. og 29. juni.
Den 30. juni skal Tour de France feltet præsenteres på Københavns Rådhusplads.
Siden skal der køres tre Tour de France etaper i Danmark i 2021. I nedenstående er fakta om de tre etaper.
- Åbningsetapen, 2. juli, er en 13 kilometer lang enkeltstart i hjertet af København med Kastellet, Dronning Louises Bro og Amalienborg blandt højdepunkterne.
- Den anden danske etape, 3. juli, er på 199 kilometer fra Roskilde til Nyborg med tre bjergspurter i Nordvest Sjælland og pointspurt i Kalundborg.
- Tredje etape er på 182 kilometer fra Vejle til Sønderborg den 4. juli med pointspurt i Christiansfeld og bjergspurter på Koldingvej, samt ved Hejlsminde Strand og Genner Strand.
Du kan blive helt klar til den danske Tour de France start ved at læse bogen De Danske Tour de France helte, der udkommer den 6. juli 2020. Køb bogen via Bike N’Run på dette link.