Fakta om landevejscykling ved OL 2024
De olympiske lege skal i 2024 afholdes i Paris. Landevejsløbene skal køres henholdsvis den 3. og 4. august, mens enkeltstarterne skal afvikles den 27. juli.
Enkeltstarterne skal både for mænd og kvinder køres på en 32,4 km rute. Mændenes landevejsløb skal køres over hele 273 km den 3. august. Ruten indeholder en lang række mindre stigninger. Kvinderne skal køre over 158 km den 4. august.
Landevejscykling var på programmet ved de første moderne olympiske lege i Athen i 1896, var ikke med i 1900 og 1908, men har ellers være med siden. Kvinderne kom med første gang i 1984 og enkeltstarten i 1996.
De olympiske lege 2024 skal afholdes fra den 26. juli til 11. august. Det er sjette gang de olympiske lege kommer til Frankrig og tredje gang det er i Paris.