Fem danskere har kørt i top-10 i Omloop Het Nieuwsblad
Nogen mener det er noget snopperi, andre at det ikke kan være anderledes. Men fakta er at mange cykelfans mener, at landevejssæsonen først indledes i weekenden, når der i Belgien skal køres Omloop Het Niewsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne.
De belgiske brostensløb skal køres i henholdsvis udgave nr. 74 og 71. Og der er masser af danskere til start. Hos Team Dimension Data kører sidste års vinder Michael Valgren med nr. 1, mens Lars Bak har nr. 7 på ruggen. Hos Astana deltager Magnus Cort, hos EF Education Matti Breschel, hos Mitchelton-Scott Christopher Juul.Jensen, hos Katusha-Alpecin Mads Würtz Schmidt, hos Team Sunweb Søren Kragh Andersen og Casper Pedersen samt hos Trek-Segafredo Mads Pedersen. Altså rigtige mange stærke danske profiler til start og dermed super gode chancer for en dansk topplacering.
Fem danskere har kørt i top-10 i Omloop Het Nieuwsblad. Michael Valgrens sejr sidste år er det største danske resultat. Valgren angreb fra en frontgruppe kort før mål, og sejrede foran polske Łukasz Wiśniowski og belgiske Sep Vanmarcke. Sidstnævnte er den måske største favorit i år.
Frank Høj har en andenplads i 2002. Høj blev kun slået af Peter Van Petegem. Allan Johansen blev nr. 8 i 2008, Brian Holm nr. 9 i 1990 og Kim Andersen nr. 4 i 1983.
Lars Bak deltager i Omloop for ellevte gang, hvilket er dansk rekord. Matti Breschel skal køre det belgiske løb for ottende gang.
Nationen med flest sejre i Omloop er naturligvis Belgien med 56 af slagsen. Her er Peter Van Petegem, Josep Bruyére og Ernest Stercks noteret for tre hver. Den første i henholdsvis 1997, 1998 og altså 2002, Bruyére i 1974, 1975 og 1980, mens Sterckx vandt i 1952, 1952 og 1956. Italien og Holland er noteret for fire sejre, Storbritannien ved Ian Stannard står for to sejre, mens Danmark, Tyskland, Irland, Norge og Spanien har hentet en sejr hver.
Der skal køres 200 km fra Merelbeke til Ninove. Den skarpe start er kl. 11:45 efter 7 km neutral kørsel. Undervejs er 13 beskrevet stigninger.
Sørensen har vundet i Kuurne to gange
I Kuurne-Bruxelles-Kuurne deltager Kasper Asgreen fra Deceunick-Quick Step samt Würtz Schmudt, Mads Pedersen, Christopher Juul-Jensen, Matti Breschel, Michael Valgren, Lars Bak og Magnus Cort.
Kuurne-Bruxelles-Kuurne blev i 1996 vundet af Rolf Sørensen, der i alt tre gange har kørt i top-10 i løbet. Også Lars Michaelsen har tre gange kørt i top-10 med en fjerdeplads i 2002 som bedste resultat. Brian Holm har to top-10 placeringer i Kuurne-Bruxelles-Kuurne, og også Frank Høj og Søren Lilholt er noteret for top-10 placeringer i det belgiske løb.