6-dagesløbBane

Fem par i toppen i Gent efter to døgn

Efter to døgn af de 83. 6-dagesløb i Gent er fem par på omgangshøjde i toppen af løbet. Vinderne af de sidste to udgaver af løbet, Lindsay De Vylder, verdensmester i omnium samt Robbe Ghys, fører med 128 point. Nr. to er hollænderne Yoeri Havis og Vincent Hoppezak med 117 point. Belgiske Jules Hester og new zealandske Aaron Gat er på tredjepladsen med 113 point. Franske Benjamin Thomas og belgiske Fabio Van den Bossche er nr. fire med 105 point og den tyske parløbsverdensmester Roger Kluge og hans makker Theo Reinhardt er nr. fem med 27 point.

Tolv par deltager, ingen danskere er med.