BaneBane VM

Fire danske kvinder udtaget til bane-VM i Danmark

Fire danske kvinder er nu udtaget til at repræsentere Danmark til bane-VM i næste uge i Ballerup Super Arena. De fire er Amalie Dideriksen, Julie Leth, Ellen Klinge og Alberte Greve.

VM-Program for de fire danske kvinder:
16/10 Scratch – Ellen Hjøllund Klinge
17/10 Udskilningsløb – Ellen Hjøllund Klinge
18/10 Omnium – Amalie Dideriksen
19/10 3000m individuelt forfølgelsesløb – Alberte Greve
19/10 Parløb – Julie Norman Leth & Amalie Dideriksen
20/10 Pointløb – Julie Norman Leth

”Overordnet set har vi en stærk VM-trup,” fortæller landstræneren Tayeb Braikia. ”De største forventninger er der til Julie og Amalie, som gang på gang har vist, at de har medaljepotentiale til de største mesterskaber. Det forventer jeg også, de har på hjemmebanen i Ballerup.”

For Julie Norman Leth markerer dette verdensmesterskab afslutningen på en imponerende karriere. Efter mange år i toppen af international banecykling med en flot medaljehøst i bagagen vil hendes sidste løb for det danske landshold blive pointløbet søndag den 20. oktober – en disciplin hvor det blev til en flot VM-sølvmedalje i 2022.

Husk at bestille den nye bog, VM Banecykling – Historier og fakta og mange andre cykelbøger via www.sportsbog.dk.