Fire ryttere udtaget til VM
Cheflandstræner Anders Lund har udtaget de første fire ryttere, som skal kæmpe om regnbuestriberne, når de danske landshold drager mod Skotland til VM i cykling i august. De fire herreryttere, der er udtaget til linjeløbet, er:
Mads Pedersen
Mattias Skjelmose Jensen
Kasper Asgreen
Søren Kragh Andersen
”Jeg er glad for at kunne præsentere de første fire VM- ryttere til linjeløbsholdet i Glasgow,” fortæller Anders Lund. “De har alle fire præsteret på et meget højt niveau i sæsonens første halvdel og vil udgøre en betydelig slagkraft på den hårde og tekniske rute i Glasgow. Fordi VM ligger på den anden side af et hårdt Tour de France, er taktik og rollefordeling endnu ikke klart defineret. Derfor er rytterne udtaget på den præmis, at der køres loyalt for den største danske medalje-chance. Hvordan den konkret ser ud, ved vi mere om efter Touren.”
VM i linjeløb for elite herre køres søndag den 6. august fra Edinburgh til Glasgow. VM i landevejscykling er i år en del af et større VM i cykling, hvor der også konkurreres i blandt andet mountainbike, BMX og banecykling.
De resterende fire landevejsryttere udtages på Tourens anden hviledag, mandag den 17. juli
Dagen efter, hvor der køres enkeltstart, udtages de to ryttere der skal repræsentere Danmark i den disciplin.