Flemming Kirkegaards blog: I 80’erne kørte samtlige ryttere i sorte bukser og hvide strømper

Landevejsløbene i 1980erne. Det var dengang rytterne ikke havde andre hjælpemidler end sig selv. Udover at man ikke havde radioer og kunne fjernstyres fra en bil bagved, så skulle man tænke sig godt, om når det gjaldt. Dette f. eks. omkring gearingen – man kunne ikke pludselig skifte gear midt på en bakke eller i en spurt .

Og det er ikke skrevet for at nedgøre dagens A-ryttere – men blot for at beskrive hvor anderledes det er idag , sammenlignet med 1986.

Man kunne heller ikke rigtig regne med, at klubberne holdt sammen på deres ryttere. Som regel blev den slags løb kørt således, at der blev åbnet for hanerne, når der var sidevind, og så kom dem, der kunne få læ på viften, nogenlunde helskindet igennem sidevindsstykket, og kunne så angribe inden der kom ro i feltet igen. Var sidevindsstykket langt nok, kunne man risikere aldrig at se front gruppen igen.
Oppe i fronten kunne man nemlig blive enige om at køre rulleskift – af en eller anden mærkelig årsa,g så kunne man så sjældent finde ud ad det, hvis man lå og rodede nede på elastikken – og så var løbet måske kørt. Hvis man var RIGTIG heldig kunne det ske allerede efter få kilometer af et 150-200 km langt løb.

Man startede simpelthen ud med 60 km/t!

Når man kom.fra junior klassen eller B klassen, fik man ofte et chok, og skulle lige vænne sig til det vanvittige tempo – man skulle også lige sørge for, at man ikke gjorde sig decideret upopulær med dem, der sad fremme på viften.
Hvis du ikke var velkommen deroppe kunne rytterne, på trods af klubskel, sagtens blive enige om at ekspedere uønskede gæster i grøften eller lige give et slag eller en vinge – så man ikke kom med ind i læ igen.

Det var alles kamp mod alle – og det kan man godt savne lidt idag .

I nutidens A-løb er der stort set kun de store hold til start, og de har så mange ryttere med at anarkistiske tilstande er en sjældenhed.
Desværre er det også en sjældenhed, at national tv interesserer sig for sådanne “almindelige” A løb.

Den danske A-klasse fik altid dækning i søndagens TV sport i 1980erne – og selvfølgelig er Jack Arvid Olsen med fra start til mål i ovenstående klip – han var fremme i stort set samtlige løb i 1986 – og sprang ikke en føring over.
Rytterne var lige begyndt at smage lidt på ideen om deciderede hold fremfor de traditionelle klubber.

Tåstrup Bicycle Club var en nyåbnet klub med en sponsor, der havde mange penge.
Jack Arvid kom fra Amager – som en af de første, der kom til klubben.
Senere kom bl a Peter Hansen og brdr. Frost til.
Deres trøje var orange og grim – men den var let at genkende.
Og Jack viste den altid frem i forreste geled

Bemærk den klassiske Amager trøje (der var en kopi af et italiensk prof hold) som Henning Sindahl og Rene W Andersen kører med. Den var farvestrålende og moderne.

Vejle-trøjen var også en klassiker – ret moderne dengang med bolche striber, ligesom håndbold landsholdet havde.
Jan Steensen kørte i karrierens efterår, men lige efter ham overtog Michael Guldhammer, Peter Meinert og senere Søren Sørensen og Michael Rosborg, i Vejle, der bla. løb med flere danske mesterskaber i holdløb.

Alex Pedersen, Herning, kørte i DCU trøje, da unionen kørte med deres eget hold, hvor også Ole Rasmussen og Vagn Scharling fra DCR var med.
Benny Pedersen kørte i den klassiske gule Hobro trøje og Niels Ole hald ses i klippet i den grønne Hammel trøje.

Hillerøds grønne provinsbank trøje – Næstved i deres grønne bikuben tøj – og naturligvis kørte ABC rytterne i nøjagtig den samme trøje som idag. (Ligesom f. eks. DCR også har gjort det i alle år)

Samtlige ryttere kørte i sorte bukser og hvide strømper.