Flot åbning af dansk distrikthold i svenske Tidaholm
Distrikts Sjællands U17 drenge kørte mandag 1. etape af årets udgave U6 Cycle Tour Post Nord i svenske Tidaholm. Etapen blev kørt som en prolog over 3,2 km., hvoraf den sidste kilometer var en hård stigning med procenter op mod 13 %.
Netop som første rytter blev sendt afsted startede regnvejret, og derfor skulle der tages højde for glatte veje. Heldigvis kom alle distriktets udvalgte rytterne rigtig godt igennem, og sluttede alle i top 15 ud af de i alt 126 startende. Bedst gik det for Sebastian Andreasson, der blev nr. 2 lige foran Tobias Andreasson på 3. pladsen. Drengene tog også 4., 5. 6. og 14 pladsen ved hhv. Luis Carl Jørgensen, Nikolaj Mengel, Emil Schandorff og Frederik Erringsø.
Dermed er Distrikt Sjælland i spidsen for holdkonkurrencen og Sebastian Andreasson starter 2. etape i løbets pointtrøje.
Næste etape køres tirsdag formiddag, og her skal rytterne fire gange rundt på en rute, der bl.a. indeholder et langt grusstykke og en hård bakke.
“Vi glæder os til etapen i morgen, og håber at vi kan være med til at gøre den rigtig hård”, udtaler Sebastian Andreasson.