Første belgier på Tour-podiet i 43 år
Tour de France-debutant Remco Evenepoel blev søndag den første belgier på et Tour de France-podie i 43 år. Den 24-årige Soudal-Quick Step rytter blev nr. tre i Tour de France 2024.
Seneste belgier I top-3 og dermed på podiet i Tour’en var Lucien Van Impe, der blev nr. to i 1981 efter Bernard Hinault. Dog blev Jurgen Van den Broeck i 2010 nr. tre, men stod ikke på podiet i Paris, da han først fik placeringen efter at Alberto Contador og Denis Menchov blev diskvalificeret.
Evenepoel blev også den første belgier nogensinde til at vinde den hvide ungdomstrøje.
“Jeg er stolt og meget glad. Jeg arbejdede hårdt for at komme til hvor jeg er i dag. Det var ikke en let sæson med det styrt i Baskerlandet Rundt, der tvang mig til en lang løbspause”, lød det blandt andet fra Evenepoel efter at Tour de France søndag for første gang nogensinde sluttede i Nice.
Det er desuden første gang at teamet, der nu hedder Soudal Quick-Step, har fået to ryttere i Tour’en top-10, da Mikel Landa blev nr. fem.