Første danske Tour-etapesejr var kontroversiel
Nedenstående er et uddrag fra bogen De Danske Tour de France-Helte.
Danmark havde i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne tre professionelle cykelryttere. Ole Ritter kørte som professionel på italienske teams fra 1967 til 1976, Leif Mortensen kørte for det franske BIC-team fra 1970 til 1974 og siden en enkel sæson på det belgiske Maes-Watney, mens Mogens Frey blev professionel i 1970 på det franske Frimatic-team efter tidligere at have være tilknyttet et lille italiensk team. Frey fik dog en kort professionel karriere.
Fra landevejen til banen og retur
Mogens Frey var oprindeligt landevejsrytter, men fik for alvor gang i karrieren som banerytter i 1960’erne. Frey var en enspænder og derfor som skabt til individuelt forfølgelsesløb. Banekarrieren toppede med to OL-medaljer i Mexico 1968 og et verdensmesterskab samme år i Montevideo. Året før var det blevet til VM-sølv i individuelt forfølgelsesløb i Amsterdam.
Banen der ikke blev bygget
Frey blev overtalt til at blive professionel for at blive en del af en nyopstartet vinterbane, og et planlagt 6-dagesløb i Forum i vinteren 1969/1970. Banen i Forum blev dog aldrig bygget færdigt, da økonomien ikke hang sammen, og der blev aldrig noget 6-dagesløb i 1970.
Mogens Frey havde dog skiftet til professionel licens. Som en nødløsning kom han til det italienske Solomor-Lejeune-team på prøve. Her fandt danskeren sig dog aldrig til rette, og i stedet blev det franske Frimatic-De Gribaldy, som Frey kørte for i 1970.
Resultaterne kom
Teamejer Jean de Gribaldy, kendt som en excentrisk type, tog sig godt af Frey, fik ham til at træne og spise rigtigt, og så kom resultaterne. Det blev blandt andet til en etapesejre i det franske GP Midi-Libre og en andenplads på en etape i det ligeledes franske Tour de Picardie. Specielt i Midi-Libre imponerede Frey med solokørsel på trods af at Eddy Merckx og hans Faema-Faemino-team jagtede, men ikke kunne fange danskeren. Resultater, der førte til udtagelse til Tour de France 1970.
Første skandinav på podiet
Frimatic-teamet havde portugisiske Joaquim Agostinho som holdkaptajn. Agostinho, der først startede sin cykelkarriere som 25-årige, var året før blevet nr. otte i Touren, havde vundet to etaper og var dermed blandt kandidaterne til en topplacering i Tour de France 1970.
Tour de France 1970 var den 57. udgave af det franske etapeløb. Der blev kørt over 23 etaper med start i Limoges den 26. juni og afslutning i Paris den 19. juli. 150 ryttere var til start, og 100 ryttere gennemførte de 4.369 kilometer. Eddy Merckx vandt otte etaper og løbet samlet mere end tolv minutter foran hollandske Joop Zoetemelk. Svenske Gösta Pettersson blev nr. tre og dermed første skandinav på podiet i verdens største cykelløb. Den 57. udgave blev dog også historisk for dansk cykelsport.
I udbrud med holdkaptajn
Mogens Frey markerede sig allerede fra starten af Touren flot på flere etaper. På prologen, som Merckx vandt, blev det til dansk femteplads. På femte etape hentede Frey en tiendeplads, hvilket han også gjorde på ottende etape. Men det er niende etape, som Mogens Frey blev kendt for. Etapen blev kørt over hele 269 kilometer fra Sarralouise til Mulhouse og gennem blandt andet bjergkæden Vogeserne i det nordøstlige Frankrig. Her blev den klassiske Grand Ballon d’Alsace stigning passeret.
Den 28-årige dansker var gået alene i udbrud, og havde opbygget et forspring på fire minutter til feltet. “Jeg var rigtig god kørende, og på flere af de andre etaper kunne jeg have vundet. Jeg oplevede dog at blive revet i trøjen og meget andet, så jeg tænkte, at det var bedst at komme alene afsted,” har Mogens Frey fortalt i forbindelse med, at denne bog blev skrevet. Det så lovende ud for danskeren. Men på Grand Ballon d’Alsace tabte Frey terræn. Kort før toppen skete der det usædvanlige, at Agostinho angreb fra feltet, og kørte alene frem til sin danske holdkammerat. På et tidspunkt var forspringet for de to i front blot 20 sekunder. Men et højt tempo fra den portugisiske klasserytter sikrede, at forspringet blev øget til 50 sekunder. Frey tog ikke mange føringer, da han naturligvis var mærket af en lang dag i udbrud. Og der var lagt op til en etapesejr til Frimatic-teamets kaptajn, der kunne sikre sig bonussekunder og glæde hos holdets sponsorer. Frey havde fået instrukser om, at hans kaptajn skulle vinde etapen, men valgte at ignorere disse. Danskeren forsøgte at køre fra portugiseren i spurten. Agostinho greb dog fast i Freys styr, og holdt ham på den måde tilbage for at komme først over stregen. Løbet blev vist på TV over store dele af Europa, så løbets jury kunne ikke komme udenom at diskvalificere Agostinho og give sejren til danske Mogens Frey.
Dermed blev Frey historiens første danske etapevinder i Tour de France.
Hyldet på podiet i Paris
Danske Frey sluttede Tour de France 1970 som nr. 59. På vej mod Frankrigs hovedstad blev det til flere flotte etaperesultater for danskeren, heriblandt en tredjeplads på 16. etape, en fjerdeplads på 20. etape b, der var en 8,2 kilometer enkeltstart ved Bordeaux og en ottendeplads på sidste etape.
Faktisk blev danskeren hyldet i Paris. Han blev nemlig bedst i et pointklassement for nye professionelle ryttere, og stod på podiet med Joop Zoetemelk og Lucien Van Impe, der blev nr. to og tre på hver sin side. Noget af et podie! Begge ryttere vandt siden Tour de France. Den danske Frimatic-rytter førte denne konkurrence stort set hele vejen fra første etape bortset fra en kort periode, hvor legendariske Roger De Vlaeminck var bedst af de nye professionelle.
Frey blev den første dansker til at vinde en Tour de France-etape, den anden dansker til at gennemføre løbet og den første til at stå på et podie ved Tourens afslutning. Historisk. Og imponerende, at Frey nåede at blive både verdensmester, olympisk mester og stået på et Tour de France-podie.
