Første gang som mest aggressive for Pogacar
Tadej Pogacar har vundet Tour de France to gange, han har vundet tolv etaper i verdens største cykelløb, kørt 30 gange i den gule førertrøje, otte dage i den prikkede bjergtrøje og stort set fire år i den hvide ungdomstrøje. Men onsdag var første gang han modtog prisen som den mest aggressive rytter på en etape i Tour’en.
Med nu 30 gule førertrøjer har Pogacar i øvrigt passeret både schweiziske Fabian Cancellara, der har 29 dage i gult, belgiske Romain Mais, der 28 dage har kørt i gult og Jonas Vingegaard, der 27 gange har iført den gule førertrøje i Tour’en. Flest dage i gult har Eddy Merckx haft med 111 af slagsen.