Første landevejssejr siden U23 Paris-Roubaix 2016
Da tempofænomenet Filippo Ganna onsdag vandt femte etape af Giro d’Italia efter et imponerende udbrud var det italienerens første sejr i et rent landevejsløb, altså ikke enkeltstart, siden han vandt U23 Paris-Roubaix i 2016. Sejren var den sjette til Team Ineos Grenadiers-rytteren i 2020, men de fem første var alså på enkeltstarter, og heribandt VM i disciplinen.
Det var i øvrigt Geraint Thomas, Ineos Grenadiers-kaptajnen, der er udgået af løbet, der tirsdag sendte en besked til Ganna og opfordrede italieneren til at gå i udbrud.
João Almeida udbyggede, via bonussekunder, sin føring i løbet, og er nu den portugiser, der har kørt flest dage i den pink førertrøje. Acácio Da Silva er den eneste anden fra Portugal, der har kørt i trøjen. Det skete i 1989, hvor det blev til to dage i front af løbet.
Stillingen i Giro’en efter fem etaper:
1 João Almeida (Deceuninck – Quick – Step)
2 Pello Bilbao (Bahrain – McLaren) +0.43
3 Wilco Kelderman (Team Sunweb) +0.48
4 Harm Vanhoucke (Lotto Soudal) +0.59
5 Vincenzo Nibali (Trek – Segafredo) +1.01
6 Domenico Pozzovivo (NTT Pro Cycling) +1.05
7 Jakob Fuglsang (Astana Pro Team) +1.19
8 Steven Kruijswijk (Jumbo – Visma) +1.21
9 Patrick Konrad (Bora – Hansgrohe) +1.26
10 Rafal Maja (Bora – Hansgrohe) +1.32