Fokus på Biniam Girmay
Biniam Girmay fra Intermarché-Wanty og Eritrea er lige nu en af de mest omtalte cykelryttere i verden efter hans to etapesejre og føringen i pointkonkurrencen i Tour de France.
Girmay er den første Intermarché-Wanty-rytter til at vinde en etape i Tour’en. Den 24-årige rytter fik sit store gennembrud i 2022 med først sejren i Gent-Wevelgem og siden på en etape i Giro d’Italia. Ved fejringen af sejren fik han champagneproppen i øjet og måtte trække sig ud af løbet.
Men allerede som junior opnåede Girmay pæne resultater og en kontinuerlig udvikling skaffede ham en kontrakt med Intermarché-Wanty på World Tour’en.
Eritrea er ikke et land, der normalt får meget international opmærksomhed. Eritrea er en republik i det nordøstlige Afrika, på Afrikas Horn, med grænser til Sudan, Etiopien og Djibouti . Det er en tidligere italiensk koloni, der efter Anden Verdenskrig blev en del af Etiopien.
Den 24. maj 1993 blev Eritrea selvstændigt efter en uafhængighedskrig over mere end 30 år.
I Eritrea bor omkring 3,6 millioner mennesker, hovedstaden er Asmara