Freddy Eugen er død
Fra Schweiz er kommet den triste meddelelse om at Freddie Eugen er død 8. juni i en alder af 77 år efter længere tids sygdom.
Af Henrik “Rico” Elmgreen
Freddie gjorde i 1960’erne en bemærkelsesværdig karriere, hvor han som én i den store offentlighed forholdsvis ukendte B-rytter på landevejen vovede skridtet og blev professionel, først og fremmest for at køre på vinterbanen i Forum. Det var i november 1960 og han viste i sin debutsæson både vilje og talent i en grad, der langt oversteg forventningerne. Men i første omgang blev glæden kort, for efter vinteren 1960-61 krakkede vinterbanen, og der blev ikke vinterbane og 6-dagesløb i Danmark i en årrække fremover.
I sommeren 1961 vandt Freddie på Ordrupbanen det danske mesterskab i 5 km forfølgelsesløb ved i finalen at slå storfavoritten Palle Lykke, der senere skulle blive hans seksdagesmakker. Den titel gav ham start ved VM, der i 1961 kørtes på Oerlikonbanen i Zürich. Placering opnåede han ikke, men han knyttede kontakter og fik den kommende vinter kontrakter på vinterbanerne i Basel og Zürich. Da der efter den danske vinterbanes krak ikke mere var startmuligheder i Danmark, valgte han at bosætte sig fast i Zürich, og der boede han siden.
Og han slog sig igennem, også internationalt, først og fremmest i kraft af flid, vilje og ihærdighed.
Ni 6-dagesløb nåede han at vinde mellem 1963 og 1968, heraf syv med landsmanden Palle Lykke. De var det danske ”Par nr. 7” der aldrig nåede at køre på en dansk vinterbane, for da 6-dagesløbene vendte tilbage i Danmark i midten af 1970’erne havde de begge for længst sat cyklen i stald.
Freddies evner rakte til mere end 6-dagesløb. Tre år i træk, 1964, 1965 og 1966, kom han frem til ½ finalerne ved VM i 5 km forfølgelsesløb, dog uden at opnå medalje. Men han gjorde sig også på landevejen og i 1963 blev han med etapesejr i Schweiz Rundt den første dansker, der indtegnede sig på listen af etapevindere i et af de store nationale etapeløb.
Selv om Freddie blev gift og stiftede familie i Zürich, blev han aldrig schweizisk statsborger. Da han i første omgang søgte om det, fik han afslag, og da han så senere ligefrem blev tilbudt statsborgerskab, valgte han at sige nej-tak.
Efter cykelkarrieren gik han ind i ”underholdningsbranchen”. Han blev ”Schausteller”, som man kalder det på schweizer-tysk, på dansk kan det nærmest oversættes som gøgler. Han turnerede med sit lille cirkus rundt til de forskellige markedspladser og forstod altid at få de bedste pladser, i kraft af sit navn og sit væsen.
Og Freddie var virkeligt et venligt menneske med en stille men god humor. For mig var det i flere år et must at møde ham og få en hyggesnak, når vejen faldt forbi Zürich og de to cykelbaner Oerlikon-banen og Hallen-Stadion.
Freddie kom også jævnligt hjem til Danmark for at besøge sin bror Per Graakjær, der også har en fortid som cykelrytter. De bevarede kontakten op gennem årene.
Freddies sidste år var ikke lykkelige. I 2007 mistede han sin hustru Beatrice og for et par år siden blev han angrebet af en alvorlig hjertesygdom med flere operationer til følge. Efter moden overvejelse besluttede han så i sidste uge i samråd med sin læge at slukke for den hjertepumpe, der det sidste år havde holdt ham i live.
Vi vil huske ham som en dedikeret cykelrytter og som en fornøjelig og god ven.
