Frederik Rodenberg vandt Tour de Charlottenlund
Frederik Rodenberg Madsen fra Coloquick Cycling vandt mandag årets udgave af det klassiske gadeløb Tour de Charlottenlund.
Rodenberg sejrede i en massespurt foran Michael Mørkøv fra Deceuninck – Quick-step og Christoffer Lisson fra BHS Almegaard Bornholm.
Nr. fire blev Rasmus Bøgh Wallin fra Riwal Readynez og nr. fem Casper Folsach fra Coloquick. Matti Breschel kørte sit sidste løb som professionel på dansk grund og blev nr. elleve.