Fuglsang nr. 9 i verden. Danmark nr. 11
Efter tredjepladsen i Amstel Gold Race søndag er Jakob Fuglsang nu oppe som nr. ni på den internationale cykelunions WorldRanking. Den danske Astana-rytter er nu oppe på 2506 point. Tredjepladsen i den hollandske klassiker gav 325 point, og Fuglsang rykkede dermed fire pladser frem. Julian Alaphilippe fører ranglisten med 3315 point fuldt af Tom Dumoulin med 3110 og Alejandro Valverde med 2887 point.
På nationsranglisten er Danmark nr. elleve med 6463 point. De ti bedste nationer får fuldt hold med til årets landevejs-VM. Ud over Fuglsang bidrager Søren Kragh Andersen, Michael Valgren, Kasper Algreen, Alexander Kamp, Mads Pedersen, Martin Toft Madsen og Michael Mørkøv til det danske antal point.