Giro d’Italia 2024 skal starte i Piemonte
Giro d’Italia arrangørerne har mandag offentliggjort, at næste års udgave af Italiens største cykelløb skal indledes i regionen Piemonte.
Første etape skal køres den 4. maj med start i Venaria Reale og mål i Torino efter 136 km. Anden etape skal køres fra San Francesco Al Campo til Santuatio Di Oropa over 150 km. De to første etaper indeholder en række stigninger.
Tredje etape skal køres fra Novara til Fossano over 165 km og er sandsynligvis for sprinterne.
Det er fjerde gang Giro’en skal indledes i Piemonte. Første gang var i 1961, derefter 2011 og 2021.