Giro d’Italia skal i 2023 starte i Abruzzo
Giro d’Italia 2023 skal starte i regionen Abruzzo. Det skriver Giro-arrangørerne, RCS Sport, onsdag i en pressemeddelelse. Det er anden gang, at Italiens største cykelløb skal starte i Abruzzo. Første gang var i 2002. De to første etaper skal køres i regionen, mens tredje etap starter i Vasto og siden kører sydpå.
Første etape, der skal køres den 6. maj, bliver en enkeltstart over 18,4 km fra Fossacesia til Ortona. En ret flad en af slagsen. Anden etape skal køres fra Teramo til San Salvo over 204 km. Desuden skal syvende etape afsluttes med Gran Sasso-stigningen, der også er i Abruzzo.