Glasgow skal være værter for VM i 13 cykeldiscipliner i 2023
Glasgow og Skotland skal være værter for den første udgave af et nyt koncept med et samlet cykel-VM. Dette skal foregå over to uger i august 2023.
Der skal dystes i 13 cykeldiscipliner i både landevej, bane, MTB, indendørs cykling og BMX, og den international cykelunion (UCI) planlægger at dette event skal foregå hvert fjerde år et år før de olympiske lege.
Glasgow er blandt andet valgt grundet byens infrastruktur med den lækre Sir Chris Hoy velodrome og byens BMX center.