Håndboldvært som en del af Tour de France på TV2
TV2 har offentliggjort deres hold af værter og kommentatorer til sommerens Tour de France.
I kommentatorboksen vender Rolf Sørensen tilbage efter at have været ramt af sygdom sidste år. Her sidder han fast sammen med Dennis Ritter, og de bliver dagligt flankeret af enten Christian Moberg eller Emil Vinjebo.
Vært på AftenTour’en, hvor dagens begivender analyseres, bliver mangeårige håndboldvært og -reporter Stine Bjerre Mortensen sammen med tidligere professionelle Lars Bak.
Trine Schmidt, der sidste år sprang til og erstattede Rolf Sørensen i kommentatorboksen, skal også med TV 2 til Frankrig. Hun bliver Tour-reporter sammen med Sanne Jakobsen, mens Lars Fink igen kaster sig over indslag til udsendelserne, primært til AftenTour. Oliver Orup Kristensen er TV 2’s digitale reporter.
Tour de France 2025 indledes den 5. juli.
Husk at du via SportsBog.dk blandt andet kan købe bogen 40 Utrolige historier fra Tour de France.