Hadsten Gade Grand Prix aflyst
Arrangørerne, Hammel Cykle Klub, har meddelt, at Hadsten Gade Grand Prix ikke køres i 2021. Løbet, der nok er det mest traditionsrige danske gadeløb, skulle have været kørt den 6. august.
“Det har været vanskeligt at lande en god dato for afholdelse med DCU og kombineret med uvished om konditionerne for gennemførelse og med risiko for økonomisk underskud til klubben, er en enig bestyrelse kommet frem til denne beslutning. Det har været en vanskelig beslutning for både sportsligt, økonomisk og som samarbejdspartner til kommunen, har løbet været rigtig godt for Hammel CK”, skriver klubben på Facebook.