Hattrick af Cavendish. Styrt i finalen
Deceuninck Quick Steps Mark Cavendish vandt onsdag sin tredje etapesejr i træk i Tyrkiet Rundt. Briten var hurtigst i spurten på fjerde etape, der blev præget af et stort styrt, hvor flere ryttere røg ud i barrieren, der åbnede sig så rytterne faldt igennem.
Som på tredje etape blev belgiske Jasper Philipsen nr, to og polske Stanisław Aniołkowski nr. tre.
Cavendish udbyggede med sejren sin føring i etapeløbet. Torsdag skal køres femte etape over to hårde bjerge fra Kemer til Elmalı.
Sejren var i øvrigt nr. 800 til teamet i dets levetid.