Bane

Henrik Elmgreens nekrolog over Lars Brian Nielsen

Den tidligere sprintermester på bane, Lars Brian Nielsen, har forladt os i en alder af blot 51 år.

Henrik Elmgreen har skrevet nedenstående ord:

Lars Brian var sin generations bedste danske sprinter og han havde i sine bedste år internationalt format.

Han kæmpede målbevidst for at løfte arven efter fortidens ikoner, Niels Fredborg og Peder Pedersen, og om end han ikke kom helt i mål med det, så var han med til at sætte præg på dansk banesport i en årrække. Otte gange i træk 1990 til 1997 vandt han det danske sprintermesterskab og i alt tegnede han sig for 14 danske mesterskaber i de forskellige banediscipliner.

En sportsmand skal haver temperament, ikke mindst i en disciplin som sprint. Og temperament, det havde Lars Brian – om af og til næsten lige en tand for meget.

Men samtidig havde han også et varmt og hjerteligt væsen.

Æret være hans minde.

Lars Brian Nielsen bisættes i dag den 15. juli kl. 14:00 fra Højdevangskirken på Amager (Irlandsvej)